I SIF.bestræber vi os på altid at tænke på miljøet når vi tænker gymnastik og fællesskaber. Det skal være en del af vores tankegang hver gang vi laver et arrangement, holder en træning og bestiller træningstøj.
Vores opvisningstøj, som vores gymnaster får udleveret hvert år, bliver udleveret tidligt på sæsonen, så de får god glæde af det i lang tid inden opvisningen og gymnasterne kan bruge det bagefter til at lave endnu mere gymnastik i. Nogle bruger blot en ens t-shirt til opvisningen.
Bl.a. vores Prep hold får i år syet deres tidligere træningsbukser om, så de passer til deres opvisningstøj i år. Genbrug er et fokus.
Alt vores overskydende træningstøj, bliver delt ud til de børn vi har i foreningen, som mangler træningstøj, da vi har hold for udsatte børn og unge.
Vi har lavet Tombola hvert år til vores opvisning og fra sidste år og fremover vil den udelukkende være med præmier som er samlet ind og derfor er alle præmier genbrug eller hjemmelavet.
Vi har ofte møder og fællesspisninger, hvor vi prioriterer at få økologisk frugt og grønt og vi støtter de lokale takeaway restauranter i byen.
Vi har i foreningen to spor, som vi arbejder i. Det ene er vores gymnastikforening, hvor vi har mere end 30 hold på tværs af alder og køn. Vi har op imod 70 mennesker i vores forening, som er engageret med instruktører og/eller laver en masse andet frivilligt arbejde i foreningen.
Vi skaber værdifulde fællesskaber i SIF for mere end 70 hjælpetrænere og instruktører og holder lokale kurser for at styrke foreningens fællesskab og vidensdeling.
Vi har et ungeudvalg som samler de unge til mere end gymnastik, foreningen holder en arbejdsdag og en visionsdag hvor vi inviterer nye frivillige med til at bidrage, så alle har mulighed for at forny foreningen.
Vores andet spor er vores samarbejde med Roskilde kommune, Skoler, Klubber, Børnehaver, boligselskab sj, DIF, get2sport og DGI. Vi arbejder med tidlig træningsindsats og fællesskabet ved at bevæge sig, allerede fra børnehavealderen og SFO-træning.
Vi har et ukrainsk børnehold og hold for børn med motoriske udfordringer og et hold for børn med overvægt og diagnoser. På vores Get2Sport hold, hvor vi får børn som ellers ville få svært ved at finde ned i hallen til træning, har vi allerede fået hjælpetrænere på vores andre foreningshold og givet dem træner kurser.
Vores Bestyrelse er sammensat efter kompetencer og vi giver hinanden opbakning og tager meget gerne frivillige med ind i vores arbejde om gymnastikken. Vi er organiseret med ansvarsområder og kan selv tage mange beslutninger i hver del af foreningens organisationsgrupper.